Artelia
Artelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.000 medarbejdere på deres danske kontorer. Artelia havde allerede for et par år tilbage påbegyndt transitionen fra Skype for Business til Microsoft Teams, men da coronapandemien sendte de fleste af deres medarbejdere hjem, stod det hurtigt klart at der var behov for at anvende Microsoft Teams mere målrettet i organisationen.
IntraActive Governance viste sig at være den oplagte løsning til at få ryddet op i eksisterende teams og til at strukturere den fortsatte brug af Teams. Derudover var det et kæmpe plus for Artelia, at produktet i store træk var bygget på forhånd og ikke krævede den helt store udviklingsproces.
Integrering til ERP-systemet
Artelia registrerer deres projekter i ERP-systemet Maconomy, men manglede en fælles platform til deres projektsamarbejde. IntraActive Governance skal derfor, ud over at strukturere medarbejdernes brug af Teams, understøtte firmaets projektarbejde. Artelias IntraActive Governance løsning er integreret med Maconomy og automatiserer oprettelsen af nye samarbejdsrum således, at de bliver født med relevant indhold, så slutbrugeren kan igangsætte projektarbejdet med det samme. IntraActive Governance standardiserer samarbejdsrum, så medarbejderne nemt kan navigere og finde indhold på tværs af rum.
Genkendelighed på tværs af projekter
Camilla Ingerslev Sørensen håber, at integrationen til Maconomy, en ny overskuelig mappestruktur der samler alle delene af projektarbejdet samt styring på oprettelsen af nye teams vil effektivisere og gøre samarbejdet hos Artelia mere strømlinet.
Stor lydhørhed og hurtige tilpasninger
Efter planen går Artelia live med løsningen i april 2022 efter et par måneders projektarbejde med udvikling, justeringer og tests. Næste del af projektet bliver at fokusere på brugeradoption og sikre, at de over 1.000 brugere får mest muligt ud af løsningen. Til dette formål har Fellowmind blandt andet leveret træningsmateriale.
”Vi har været meget tilfredse med forløbet og samarbejdet med Fellowmind og IntraActive teamet. Undervejs i forløbet har vi haft mange ønsker udover, hvad den standardiserede løsning tilbyder, og vi har oplevet stor lydhørhed, hurtige tilpasninger og god dialog hele vejen igennem” slutter Camilla Ingerslev Sørensen. ”Nu glæder vi os bare til at komme i mål”.