Fors

Fors case study

Fors strømliner projekter med ny Dynamics 365 Project Operations løsning

Fellowmind har stået for implementeringen af projektstyringsplatformen Project Operations til Fors A/S, som skal sikre større overblik over projektporteføljen og effektivisere projektgennemførelsen.

  • Antal medarbejdere

    +150
  • Industri

    Energy

Udfordring Den travle virksomhed Fors brugte meget tid på at kommunikere internt i virksomheden, fordi deres processer ikke var strømlinede
Teknologi Dynamics 365 Project Operations
Resultat Med Fellowminds hjælp og en ny platform til projektstyring fik Fors strømlinet deres processer og frigjort en masse tid for deres projektledere

Fors er et travlt forsyningsselskab i Vestsjælland med over 300 igangværende projekter, som indebærer blandt andet installation af fjernvarme, renovering af kloakker og vandledninger samt drift af renseanlæg. Komplekse anlægsprojekter, som kræver nøje planlægning og omfattende koordinering af ressourcer og som blev stadigt mere tidskrævende og udfordrende at bevare overblikket over.

Vi har tidligere brugt meget tid på at kommunikere information opad i virksomheden, hvilket både er tidskrævende og fjerner fokus fra det reelle projekt. Jeg forventer med en fremtidig implementering nemt og hurtigt at kunne tilgå informationer omkring igangværende projekter både på tværs af afdelinger, men også på tværs af selskaber,

siger Søren Baungaard Sørensen, projektchef, Fors.

Projektlederne blev glemt i processen

Fors havde tidligere implementeret Dynamics 365 som ERP-system, hvilket var til stor gavn for økonomiafdelingen, men det bidrog ikke nok til projektstyringen. Projektlederne i Fors skulle stadig bruge meget tid på at forholde sig til og opdatere diverse Excel-ark med ny information til ledelsen.

Vi ønskede et system, der kunne skabe overblik omkring økonomien og ressourcerne i projekterne, men det var mere et økonomisystem til økonomer, og projektlederne blev lidt glemt i den proces,

siger Søren Baungaard Sørensen.

Med den nye implementering er der også låst flere funktioner op i Dynamics 365, som projektlederne nu nemmere kan tilgå.

Nu her, er der blevet sat strøm til flere processer i Dynamics 365. De to systemer snakker sammen, hvilket gør det hurtigere at tilgå information, da man ikke skifter frem og tilbage mellem systemer. Med denne implementering var det vigtigt for mig som projektchef at finde et system, der hjalp mine projektledere og gjorde deres hverdag nemmere. Det synes jeg Project Operations-systemet kan gøre ved blandt andet at skabe overblik,” tilføjer Søren Baungaard Sørensen.

Et dynamisk system der hjælper brugerne

Det store overblik kan bidrage i mange aspekter. For at kunne sætte ind overfor overskredne tidsplaner eller budgetter, så kræver det, at man er opmærksom på udfordringer i de enkelte projekter. Med Project Operations løsningen vil Fors nemmere og hurtigere kunne spotte eventuelle faldgruber på de mange igangværende projekter. Evnen til at fange problemer i opløbet, kan have en mærkbar effekt på kvaliteten af det færdige arbejde.

Jeg synes vi får et godt og dynamisk system, som kan konfigureres som vi vil. Vi er ikke låst i denne løsning. Jeg synes Fellowmind har haft godt øje for vores ønsker og behov, og de har haft kompetencerne til at realisere dem. Det skal helst være sådan, at IT-systemer skal kunne hjælpe brugerne i deres dagligdag, og det mener jeg, at vi har fået med denne implementering,

slutter Søren Baungaard Sørensen.

Om Fors

Fors består af cirka 180 medarbejdere, der leverer vand, fjernvarme, renser spildevand, indsamler affald og driver genbrugspladser. I alt når de hver dag ud til 190.000 kunder med et eller flere af deres produkter. Fors bryster sig over at have respekt for deres kunder og stræber efter at være den forsyningsvirksomhed, som skaber den bedste kundeoplevelse.

Kontakt

Boris Nyland
Director, Sales
+45 53 53 75 70
boris.nyland@fellowmind.dk