Krifa

Krifa skifter fra Navision til Business Central

Krifa har taget et stort skridt i deres digitaliseringsproces og lagt deres gamle Navision-system i graven og indført et moderne cloudbaseret Business Central system.

  • Antal medarbejdere

    +600
  • Industri

    Generic

Udfordring Krifa har skiftet fra deres tidligere Navision-system til Business Central
Teknologi Business Central
Resultat Med en mere moderne cloudbaseret ERP-løsning har Krifa nu mulighed for at automatisere arbejdsgange og og gøre tingene smartere

Jan Mikkelsen og Anders Saxild Pedersen fra Krifa deler deres oplevelser med at skifte fra det gamle Navision system til Business Central og således tage skridtet mod en mere sikker og moderne ERP-løsning.

Krifa og tilhørende selskaber stod over for lidt af en udfordring; de arbejdede med et aldrende Navision ERP-system, som havde tjent dem godt i mange år. Men tiden var kommet til at træffe et afgørende valg.

Vi kommer fra Navision, som har været en trofast følgesvend i vores arbejde. Men vores it-revisor var ikke tilfreds med manglen på opdateringer og patches. Det blev klart, at vi enten skulle opgradere eller finde en helt ny løsning”, forklarer Jan Mikkelsen regnskabskonsulent hos Krifa.

Krifa stod over for et afgørende valg; skulle de fortsætte med nyere version af det velkendte Navision-system, eller skulle tage et dristigt skridt hen imod en mere moderne cloudbaseret ERP-løsning.

Anders Saxild Pedersen, regnskabs- og specialkonsulent i Krifa, uddyber: “Vi havde ikke udfordringer fra økonomiafdelingen, men teknisk set var der udfordringer. Vores it-afdeling var også bekymret. Sikkerhedsmæssige aspekter og manglende opdateringer var de primære udfordringer.”

På baggrund af Fellowminds rådgivning og anbefalinger besluttede Krifa sig for at tage skridtet fuldt ud og valgte Business Central, en moderne cloudbaseret ERP-løsning fra Microsoft.

Udfordrede forventninger

Da først denne afgørende beslutning var blevet truffet, blev selve implementeringsprojektet sat i gang og er gået helt som forventet. Og dog, faktisk kom Jan og Anders og det øvrige projektteam hos Krifa ikke helt til at kunne læne sig lige så meget tilbage som umiddelbart forventet.

Vi er ikke it-folk, vi er regnskabsfolk, så derfor var det vigtigt for os, at Fellowmind tog ansvaret for at sætte det hele op, så vi mere eller mindre bare kunne læne os tilbage og vente på, at det hele var oppe at køre

Jan Mikkelsen Regnskabskonsulent hos Krifa

Hos Fellowmind tager vi gerne det fulde ansvar, men vi vil også gerne udfordre vores kunders antagelser og forventninger for at kunne levere den bedst mulige løsning. Derfor blev Krifa mere involveret i projektet end som så.  

Vi har været godt tilfredse hele vejen igennem projektet, og vi har fået, hvad vi forventede og lidt mere til. Til at starte med lagde vi ansvaret over til Fellowmind, men Fellowminds konsulenter har været gode til at udfordre os og spille os gode, så vi naturligt kom til at spille en større rolle i projekt end vi først havde forventet

Anders Saxild Pedersen Regnskabs- og specialkonsulent i Krifa

Alt i alt har Jan og Anders fra Krifa haft en meget positiv oplevelse af samarbejdet med Fellowmind. De beskriver det som en smidig og gnidningsfri overgang fra det gamle Navision-system til Business Central. Her er nogle af deres refleksioner: 

Jan og Anders fremhæver, at samarbejdet med Fellowmind har været tæt og konstruktivt. De følte sig godt støttet gennem hele processen.

Begge roser de Fellowminds dygtige konsulenter med den nødvendige tekniske viden og forståelse for Krifas unikke behov.

Overgangen til Business Central har været relativ problemfri. Krifa har ikke oplevet nogen særlige udfordringer, og systemet fungerer som forventet. Trods nogle udfordrende rapporteringskrav.

Jan og Anders er meget tilfredse med, at de nu har en fremtidssikret løsning. Business Central har givet Krifa mulighed for at automatisere nogle arbejdsgange og gøre tingene smartere. 

Kontakt

Johnny Milbak
Director ERP – Business Central
+45 40 28 81 50
johnny.milbak@fellowmind.dk