Maersk Drilling

Maersk Drilling

Brug af Microsoft Project til at strømline kompleks projektstyring

Maersk Drilling fokuserer på at drive borerigge i hele verden på den bedst mulige måde. Den tekniske afdeling understøtter en effektiv drift med software til at spore og evaluere projektforløb og leverancer.

  • Antal medarbejdere

    2,850
  • Industri

    Energy
  • Hovedkontor

    Lyngby, Danmark

Udfordring Den tid og indsats, der bruges på at administrere information, og organisationen mangler en løsning til at understøtte en global arbejdsstyrke
Teknologi Microsoft Project
Resultat Projektstyringssoftware som en vigtig bidragyder til optimering af driften og opnåelse af sikkerheds- og bæredygtighedsmål

Som operatør på boringer verden over fokuserer Maersk Drilling på at drive dem med sikkerhed og bæredygtighed i førersædet. Virksomhedens ingeniørafdeling støtter den effektive drift ved brug af projektstyringssoftware til at følge og evaluere projekternes fremgang og resultater. Maersk Drilling implementerer nu Microsoft Project for at booste effektivitet, etablere moderne arbejdsmetoder og skabe en stærk standard for alle projekter. Project bruges i en fællesløsning med Microsoft Teams og Power BI for at skabe større gennemsigtighed i informationer og fremme samarbejde.

Project for the web sørger for intuitiv funktionalitet, som støtter moderne måder at arbejde på og giver os et centralt project hub, der fungerer som udgangspunkt for alle medarbejdere.

Kenneth Petersson, Senior Project Manager, Maersk Drilling

Stærkt fokus på sikkerhed og bæredygtighed

Hos Maersk Drilling er sikkerhed første prioritet – for både medarbejderne og miljøet. Virksomheden har fokus på at implementere nye retningslinjer og initiativer, såsom dens Safety as Capacity strategi for at nå deres ambition om nul seriøse sikkerhedshændelser. Sikkerhed er også en del af bærdygtighedsstrategien hos Maersk Drilling. Denne strategi fokuserer på ansvarlig forretning, menneskelig omsorg og en grøn fremtid med ambitiøse mål indenfor sikkerhed, diversitet og klimahandling inklusiv en reduktion af udledningsintensiteten på 50 procent inden 2030.

Med base i Danmark opererer Maersk Drilling 19 boreplatforme af forskellige typer over hele verden. Hver enkel er en kompleks industriel maskine og de opererer i nogen af verdens barskeste miljøer. Det kræver avanceret planlægning at bygge, vedligeholde og drive disse platforme. Virksomheden må derfor nøje overveje alle tekniske krav og personalets kompetencer.

neilcorder-6878.jpg

Teknologi spiller en vigtig rolle i koordineringen af dette arbejde. Maersk Drilling er altid på udkig efter at forbedre deres processer og skabe større værdi for deres kunder. ”Boreindustrien har stadig mange forældede arbejdsmetoder,” siger Kenneth Petersson, Senior Project Manager hos Maersk Drilling. ”Vi anerkender at vi er nødt til at arbejde smartere og bedre benytte vores ressourcer til at strømline projekter, minimere manuel rapportering og standardisere leveringen til vores kunder.”

Maersk Drilling ser effektiv projektstyring som en nøglefaktor til optimeret drift og til at nå deres mål indenfor sikkerhed og bæredygtighed. Deres ledelse besluttede at adoptionen af Microsoft Project for teknisk projektstyring ville hjælpe teams med bedre at kunne eksekvere strømlinede projekter. Maersk Drilling forventer at disse tekniske projekter vil hjælpe med at nå målet om en reduktion i udledningsintensitet, og virksomheden er allerede i gang med at installere løsninger som hybride batteripakker og NOx-reducerende enheder på deres boreplatforme.

Projektstyring er kernen i alt hvad vi laver,” siger Caroline Marie Alting, Chef for Integrity and Projects hos Maersk Drilling. ”Teknologi udvikler sig hurtigt, og vi har meget lange implementeringshorisonter. Vi kan ikke høste alle fordelene af den teknologiske udvikling, hvis ikke vi effektivt kan følge og planlægge projekter fra start til slut.”

Et standardiseret projektstyringssystem

Maersk Drilling har tidligere benyttet en række forskellige projektstyringsløsninger for tekniske projekter og havde dokumenter spredt over flere depoter og arkiveringssystemer. Med ressourcer fordelt over så mange forskellige steder brugte virksomheden væsentlig tid og indsats på bare at håndtere information, hvilket holdt dem tilbage fra at omfavne en mere agil operationel filosofi. Maersk Drilling ønskede hjælp i deres omstilling til en global arbejdsstyrke, hvor kolleger ikke længere behøver at være i samme rum for at kunne arbejde sammen.

Med disse nye redskaber så vi en mulighed for virkelig at strømline projekter, skabe nye forbindelser mellem forskellige processer og støtte virtuelle teams,” siger Petersson. ”Med disse kunne vi også sørge for en enkel informationskilde om projekter, så medarbejdere på alle niveauer kunne arbejde med de samme oplysninger.”

Maersk Drilling valgte at standardisere med Project for the web:

Project for the web sørger for intuitiv funktionalitet, som støtter moderne måder at arbejde på og giver os et centralt project hub, der fungerer som udgangspunkt for alle medarbejdere. Vi påskønner også det høje sikkerhedsniveau indbygget i Microsofts produkter, og at Project for the web nemt bindes op til vores eksisterende IT-økosystem og Microsoft løsninger.

Kenneth Petersson

Til at planlægge og udføre implementeringen har Maersk Drilling indgået samarbejde med Fellowmind Danmark, som er medlem af Microsoft Partner Network med talrige Gold kompetencer inklusiv globale priser indenfor Projekt- og Porteføljestyring. ”Fellowmind var en virkelig god samarbejdspartner,” siger Petersson. ”De udmærkede sig i at lytte til vores drømme og ideer og formåede at sætte dem i produktets kontekst. Sammen lagde vi fundamentet for en multifase-implementering.”

Udvidet funktionalitet med flere værktøjer

Efter en seks måneder pilotperiode satte Maersk Drilling Project for the web i produktion i januar 2021 og begyndte at bruge det til nye projekter. ”Vores ledelse og projektledere værdsætter det transparente overblik de nu kan få over et komplet projekt og alle dets stadier,” siger Petersson. ”Vi er også ved at sætte en ny lokation op for vores ingeniørgruppe i Gdansk, Polen. Brugen af Project for the web vil virkelig hjælpe disse nye medarbejdere med at forstå, hvordan vi udfører projekter og hurtigt begynde at byde ind. Det er meget bedre end det enkeltstående styringssystem vi havde før.”

Fellowmind har udvidet funktionerne i Project for the web med deres Unified PPMPRO applikation. Appen tilføjer funktioner som overblik i Program og Porteføljestyring og evnen til automatisk at kunne generere et Word dokument baseret på Maersk Drillings egne skabeloner for resultater såsom månedlige projektrapporter. Fellowmind hjalp også Maersk Drilling med at forbinde Project for the web med Microsoft Teams, så medarbejdere har en intuitiv struktur for kanaler og tabs, plus en fælles plads til filer, projektdata og samtaler om et projekt. Virksomhedens medarbejdere benytter desuden Power BI i stort omfang.

Evnen til at fremvise data fra Project for the web i Power BI rapporter er en mægtig egenskab,” siger Petersson. ”Det giver os et hurtigt overblik over projekter og hjælper os med at føre samtaler omkring de ting vi har lært. Vi har også koblet Project for the web op på vores ERP-system, så vi kan hente vigtig økonomisk information og lagerstatus. Kombineret med den indbyggede interessentstyring og risikostyring betyder dette, at vi har al nøgleinformation omkring projekter synlig på et sted.

Vi kunne gøre Project til vores centrale data hub, fordi det virker så godt med andre løsninger, og gennem det, har vi opnået et mere samlet perspektiv på vores data, og hvordan vi skal fortolke den. Vi kan følge KPI’er som individuelle datapunkter eller som trends, hvilket fører til mere transparente, informerede og ensrettede diskussioner mellem projektledere,

Caroline Alting, Board Member, Maersk Drilling.

Strømlinede operationer skaber succes indenfor sikkerhed og bæredygtighed

Bedre overblik og analyse af projektinformation hjælper Maersk Drilling med at skabe fortsatte forbedringer – både store enkeltvise – hvilket i sidste ende fremmer virksomhedens mål for sikkerhed og bæredygtighed.

Maersk Drilling har en bred vifte af tekniske projekter, der rækker fra opgraderingsprojekter af mindre klientplatforme til store vedligeholdelser og istandsættelser af platforme med projektteams på 15 mand,” forklarer Alting. ”Projekterne kan enten eksekveres samtidig med igangværende operationer offshore eller være en del af et lille ’pit stop’, hvor platformen kommer til havn for udførelsen af arbejdet. Ligesom på en fabrik vil du gerne minimere tiden, hvor arbejdet er i stilstand, så effektiv eksekvering er en høj prioritet. Grundig planlægning betyder også at gøre tingene på den rigtige måde, hvilket indebærer et fokus på de involverede medarbejderes sikkerhed samt beskyttelsen af det miljø vi opererer i.”

Maersk Drilling værdsætter også brugervenligheden af Project for the web, Power BI og andre Microsoft løsninger, hvilket gør dem til effektive værktøjer for deres medarbejdere. ”Det er rigtig godt, at man ikke behøver at være projektleder for at bruge Project for the web,” siger Petersson. ”Alle kan hurtigt forstå, hvor vi er nået på et projekt, hvor vi er på vej hen, og hvad de næste mål er. Den dybe forbindelse med Microsoft 365 økosystemet betyder, at medarbejdere ved, hvordan de skal bruge applikationerne, og nu kombinerer vi dem til et samlet hjem for projekter. Det har være en enorm forbedring for vores brugere.”

Maersk Drilling PPM er konstrueret på agile principper, hvilket kun var muligt takket være Power Platformens low-code mindset og fleksibilitet. Al arbejdet er blevet udført i tæt samarbejde med Kenneth Petersson og Shayantharan Sivarajalingam, som har vist sig at være de bedste mænd til opgaven. De havde en klar vision og holdt fokus på målet hele vejen igennem. Jeg er enormt stolt over, at det nye PPM system også vil bidrage til den bæredygtige indsats med ansvarlig Projekt- og Porteføljestyring.

- Peter Kjær, Senior Project Consultant hos Fellowmind

Kontakt

Allan Rocha
Director
+45 53 54 52 55
allan.rocha@fellowmind.dk