Nord Energi

Nord Energi sagde farvel til DataHub-besvær
Med EnergyConnect har Nord Energi sagt farvel til tunge manuelle processer i forbindelse med udveksling af data med Energinets Datahub og goddag og velkommen til en mere enkel og effektiv hverdag.
Nord Energi, som er Danmarks 10. største elforsyning, var den første kunde på systemet, og er i dag fortsat særdeles tilfredse med løsningen, der dagligt håndterer målerdata for knap 100.000 elinstallationer. Afdelingen, der vedligeholder installations- og målerdata, er bemandet af fem administrative medarbejdere.
Med EnergyConnect som samlet system til håndtering af data fra måler til Energinets DataHub, har vi hos Nord Energi sagt farvel til tunge manuelle processer, og goddag til en mere enkel og effektiv arbejdsdag. DataHub-modulet har strømlinet data flowet, og giver os det nødvendige overblik, så vi kan bruge vores tid på nye processer, der skaber merværdi.
Overblik og brugervenlighed
Da Nord Energi stod over for valget af et nyt system, var det deres klare ønske, at løsningen skulle være logisk opbygget og gøre det muligt at automatisere processerne omkring kommunikationen med DataHub. Løsningen bruger de samme termer, som anvendes hos DataHub, hvilket simplificerer forståelsen for brugeren.
EnergyConnect har givet Nord Energi det gode overblik takket være dashboard-oversigten, hvor der kun fokuseres på de ting, der skal handles på, f.eks. hvis noget går galt fra Energinet.
Alt det, der kører som det skal, behøver vi slet ikke bruge tid på, og dashboardet giver overblikket over, om der er noget, vi mangler ift. andre aktører i DataHub. Det er til at forholde sig til. Så kan man gå hjem med ro i sindet og vide, at man har styr på det hele.
Effektive processer i hverdagen
Også den høje grad af automatisering ift. skabeloner, estimeringer og gruppeopdeling gør det daglige arbejde mere effektivt. For eksempel valideres den indtastede information automatisk, så selskabet ikke sender noget afsted, som sandsynligvis vil blive afvist. Derudover gør systemet det nemmere at oprette nye installationer, ligesom flytninger håndteres automatisk.
Før blev vi bombarderet med webformularer om fejl, som vi skulle udfylde, indsende og afvente godkendelse på. Hvis der f.eks. havde været en forkert tidsserie, der betød, at afregningen gik i kludder, så skulle kunden først gennem el-handleren, som så rapporterede fejlen til os på bagkant. Alt det er faldet drastisk nu
Det betyder, at Nord Energi har kunnet bruge deres tid mere effektivt. F.eks. kan selskabet tilpasse dataudtrækket efter deres behov ift. analyser og opfølgning m.m.
Ifølge Peter Jensen har systemets brugervenlighed også betydet, at det er nemt at oplære folk i at bruge systemet.
Tro mod kerneopgaven
EnergyConnect har fra starten fokuseret på én ting: effektiv håndtering af alle data og processer omkring DataHub. EnergyConnect fra Fellowmind er udviklet med en løskoblet integration til Nord Energis hjemtagningssystem VisionAir fra Kamstrup.
Med EnergyConnect som samlet system til håndtering af data fra måler til Energinets DataHub, har vi hos Nord Energi sagt farvel til tunge manuelle processer, og goddag til en mere enkel og effektiv arbejdsdag. DataHub-modulet har strømlinet data flowet, og giver os det nødvendige overblik, så vi kan bruge vores tid på nye processer, der skaber merværdi.