Porsche
Den 4. september 2019 lancerede Porsche deres første og længe ventede elbil Porsche Taycan ved et globalt launch event. Op til lanceringsdagen har der været massiv interesse fra Porsche-fans over hele kloden, hvilket har overgået alle forventninger internt hos Porsche. Og interessen fortsætter; Berlingskes anmelder Henrik Dreboldt omtaler den 29. september 2019 bilen med følgende ord: “Porsche Taycan er i min optik bilårets 2020 vigtigste bil”. Den enorme interesse og efterspørgsel på at bestille den nye elbil, som kommer i flere modeller, har dog også medført visse udfordringer i forhold til bestillinger.
Hvordan håndterede Porsche årets mest ventede billancering af Porsche Taycan?
Først til mølle
Porsche Taycan modellerne kommer nemlig i første omgang ud i et begrænset antal i forhold til den massive efterspørgsel på modellen. Derfor har det været afgørende for Porsche at sikre en fair først-til-mølle model med hensyn til forhåndsreservationer.
Dette er blevet løst ved at tilbyde en bestillingsformular på Porsches hjemmeside. Alle reservationer bliver straks overført til Porsches Dynamics 365 Customer Engagement løsning og automatisk knyttet til en salgsrådgiver, som tager kontakt til kunden for at bekræfte interessen og yde den nødvendige rådgivning.
Altafgørende overblik
Med de overordentligt mange forhåndsreservationer, har det været vigtigt at give salgsrådgiverne et godt overblik over den enkelte kundes valg af model og udstyr og ikke mindst, hvem der er næst i køen.
For at skabe dette overblik har Porsches salgsrådgivere fået tilføjet et Taycan Dashboard i deres Dynamics 365. Dashboardet giver alle interessenter et real-time overblik over kunderne og salgsmulighederne og fordelingen af modeller mm.
Hele forhåndsreservationsprocessen foregår digitalt og er så enkel og gennemskuelig, at alle medarbejdere har været yderst tilfredse med løsningen.
Integreret E-mail Marketing løsning
Porsche anvender desuden en E-mail Marketing løsning, som er en integreret del af deres Dynamics 365 platform. Herfra er det let for Porsches marketingafdeling at udsende nyheder om den nye Porsche Taycan til alle interesserede.