RSM Danmark
”Fellowmind kom med en helt anden vinkel på tingene, end vi har oplevet hos andre leverandører. De lyttede til vores behov og var meget opmærksomme på at første prioritet var, at migreringen til skyen skulle ske hurtigt,” indleder Tommy Andersen, IT Chef hos RSM Denmark.
Det tog kun 3 måneder fra igangsætning af projektet, til RSM Denmark kunne slutte samarbejdet med den tidligere hosting-partner. ”Vi havde en relativ stram tidsplan; tre måneder er kort tid, men det lykkedes. Fellowmind havde styr på projektet og tidsplanen fra starten.” fortæller Tommy Andersen om projektet.
”Jeg er meget overrasket og imponeret over, at det kunne gå så hurtigt. Fellowmind havde sat en mand på projektet, som fulgte det fra start til slut, og det var han dygtig til. I løbet af meget kort tid havde vi det første bud på en opsætning i Microsoft Azure, så IT-afdelingen kunne begynde at teste. Allerede 2. gang Fellowmind laver restore, er det hele, som det skal være, så vi kan skifte over til Azure.”
Succesfuld migrering
Fellowmind og RSM Denmarks IT-folk var fælles om migreringen, der fandt sted hen over en lørdag nat.
”Vores faste mand fra Fellowmind var on site hos os på hovedkontoret i Thisted, da vi lavede cut over. Det var en hektisk weekend – men på den gode måde, hvor tingene gik som forventet og virkede, som de skulle. Vi løb ind i et lille problem, vi ikke kunne have forudset, men i fællesskab fik vi hurtigt lavet en løsning, og så lykkedes det alligevel.”
Skyen handler ikke om at outsource
For RSM Denmark var det fra starten et helt bevidst valg, at cloud-migreringen ikke skulle medføre en outsourcing af IT-afdelingen.
”Vores IT-folk har stadig masser af opgaver at løse, men nu arbejder de bare i en webportal. Fellowmind har hele vejen igennem været opmærksomme på at sidemandsoplære vores folk til at varetage driftsopgaven efter flytningen.”
En troværdig samarbejdspartner
Siden migreringen til Azure har samarbejdet med Fellowmind grebet om sig, så Fellowmind i løbet af kort tid er blevet hovedleverandør hos RSM Denmark. ”Vores relation til Fellowmind er rigtig god, og jeg stoler på dem. Jeg er godt tilfreds med alt det, de har leveret indtil videre – og jeg ved, at når de giver mig en pris, så er det en god pris,” slår Tommy fast og uddyber: ”Fellowmind er ærlige om deres egne kompetencer. De er gode til at sige, hvis der er noget, de ikke har så stor ekspertise med. Så hjælper de os videre til nogen, der har ekspertisen på lige præcis dét felt – i stedet for bare at skrabe til sig.”
”I forhold til andre leverandører differentierer Fellowmind sig helt klart på deres serviceaftale, som er supervigtig for os,” forklarer Tommy. ”Hos Fellowmind forudbetaler jeg for et vist antal timer, jeg forventer at skulle bruge. Hvis en server så ikke kører, så ringer jeg til dem og bruger af de timer, jeg har betalt – jeg betaler ikke bare penge for en serviceaftale og for overhovedet at have lov til at ringe. Jeg får noget for mine penge, og det er superfedt.”
Tryghed er mange penge værd
I det hele taget har der været god økonomi i at skifte til Azure og Fellowmind, fortæller Tommy. ”Det er svært at sammenligne regninger én til én. I dag får jeg en regning for Azure, en månedsregning til Fellowmind, og så måske én yderligere regning for ekstra timer. Tidligere fik jeg én samlet regning, der inkluderede det hele og ikke var gennemsigtig. Men hvis jeg lægger alle regningerne sammen, er månedsprisen totalt set blevet billigere.”
”Det har selvfølgelig kostet penge at komme over på Azure. Lige efter skiftet var det lidt dyrere end nu, men det var på grund af dubleret setup. I dag ligger prisen inden for 10 % af det, Fellowmind havde sagt, og vi har i mellemtiden startet nye servere op. Men vigtigst af alt, så er jeg ikke længere utryg for at miste mine data, og det er mange penge værd!”