Saxo Bank
Saxo Bank er 100% i Microsoft skyen
Saxo Bank er i fuld gang med en 100% cloud transition til Office 365 og Microsoft Intune.
Saxo Bank har indgået en aftale med Microsoft om at flytte alle deres IT-systemer og applikationer i skyen, dvs. over på Microsofts cloud-platforme Office 365 og Azure. I den forbindelse har Fellowmind fået til opgave at stå for transitionen til Office 365.
Første fase, som har omfattet mail-migrering til Exchange Online, udrulning af Intune på mobile enheder og udfasning af det eksisterende device og application management system, er netop gennemført og vel overstået. Således er 1800 brugere migreret til Exchange Online foruden alle ressourcer og delte mailbokse og tilføjet 1200 brugere i Microsoft Intune.
Cloud transitionen fortsætter ind i 2020, hvor næste fase vil omfatte udrulning af OneDrive for Business og derefter Microsoft Teams i hele organisationen.
Saxo Bank arbejder strategisk med Microsoft Teams
Saxo Bank har en ambition om at flytte alle IT-systemer og applikationer i skyen, dvs. i overvejende grad over på Microsofts cloud-platforme Microsoft 365 og Azure. I den forbindelse har Fellowmind fået til opgave at stå for transitionen til Microsoft 365 og herunder udfasningen af Skype samt implementeringen af Teams og den løbende change management indsats.
Allerede godt fra start
Første fase, som omfattede mail-migrering til Exchange Online, udrulning af Intune på mobile enheder og udfasning af det eksisterende device og application management system, er for længst overstået. Det samme er implementeringen af et nyt IntraActive Intranet, udfasning af Skype samt den tekniske implementering af Teams. Nu venter nye højder for samarbejde og kommunikation.
Styringen af Teams er strategisk
Hos Saxo Bank har man valgt at implementere governanceværktøjet IntraActive Governance, til at styre oprettelsesprocessen af teams for brugerne. Dette værktøj giver samtidig mulighed for, ved hjælp af metadata, at få overblik over særlige typer af teams eller områder hvor Teams anvendes. Saxo Bank har valgt at tage det videre endnu og integrerer deres strategiske søjler som obligatoriske metadata i Teams. Det betyder, at de kan danne sig overblik over alle workstreams under hver strategisk søjle og dermed minimerer at have enkeltstående teams, der ikke er direkte linket til strategien.
Gennemsigtighed
I Saxo Banks 2.300 mand og kvinde store forretning er gennemsigtighed nøglen til at forstå forretningen både i højden og i bredden. Det vil sige, at der for hver strategiske målsætning findes et public Team, som alle medarbejdere og managers kan henholdsvis orientere, debattere, finde mere information eller publicere i. Indtil videre har man valgt ikke at gå Yammer vejen, da styr på dokumentationen er en væsentlig faktor og intranettet er dér, hvor sejrene fejres.