Universal Robots
Det var en implementering af Dynamics AX, der i 2013 bragte parterne sammen
På det tidspunkt var Universal Robots arbejdsplads for knap 100 personer. I dag beskæftiger virksomheden 680+ medarbejdere, og ERP-løsningen er et vigtigt element i den vækstrejse Universal Robots er på.
Agilitet i højsædet hos Universal Robots
Når en virksomhed vækster som Universal Robots gør, kalder det på optimering og nye måder at organisere sig. Samtidig må det ikke gå ud over handlekraften.
Om Universal Robots
Universal Robots udvikler og producerer industrielle kollaborative robotter (cobots). De danskdesignede cobots automatiserer produktionen i alle brancher og sænker automatiseringsbarrieren ved at tilbyde avanceret robotteknologi til en overkommelig pris.
Langvarigt samarbejde bygget på tillid
Tillid i samarbejdet er en af grundene til, at dialogen kan være så direkte og beslutningsvejene tilsvarende korte. Den form for tillid tager tid at opbygge og er baseret på en gensidig oplevelse af, at der bliver lyttet og at målet altid er at nå frem til det, der er bedst for Universal Robots.
Løbende udvikling af Dynamics AX
Universal Robots optimerer løbende brugen af virksomhedens AX-løsning. Arbejdet op til frigivelse af de 6-8 årlige releases sker ofte i nært samarbejde med Fellowmind.
Værdi i samarbejdet vejer tungest
At AX-løsningen i dag fungerer som et solidt fundament for Universal Robots blev ekstra tydeligt, da én af virksomhedens søstervirksomheder stod over for at skulle implementere ny ERP-løsning. Efter at have afdækket flere forskellige muligheder var den stærkeste business case at samle alle selskaber på Universal Robots’ stærke platform.
”Der var flere scenarier i spil. Én af mulighederne var en omfattende ny-implementering af Dynamics365 i vores søsterselskab. I stedet valgte vi at implementere søsterselskabet på vores eksisterende AX-platform. Fellowmind var i spil til begge opgaver, og der er ingen tvivl om, at ny-implementeringen havde været mere lukrativ for dem. I stedet blev det i langt højere grad en intern opgave på tværs af enheder i min del af organisationen. Her oplevede jeg for alvor, at de mener det, når de siger, at værdi for kunden er det vigtigste. Folkene fra Fellowmind har arbejdet loyalt på at implementere den løsning, der var den stærkeste business case for os. Ingen sure miner. Tvært imod oplevede jeg, at de var gode til at anerkende, at det var en god model, selvom en ny-implementering havde været mere økonomisk attraktiv for dem,” fortæller Lars Filstrup.
Som virksomhed udvikler og vækster Universal Robots fortsat. Samtidig stiger antallet af enheder på AX-løsningen nu, hvor strategien er at samle alle på én platform. Næste projekt er søstervirksomheden AutoGuide i USA.