Bruger du rette træningsmetode til at sikre adoption?

Hos Fellowmind arbejder vi dagligt med at sikre god adoption af it-værktøjer i både små og store organisationer. En af de ting vi gør igen og igen er at planlægge passende træningsforløb, der rammer i øjenhøjde og kan ”skalere” – dvs. ramme bredt og på tværs af lokationer, tidszoner, roller og funktioner. I denne artikel vil vi opridse de 3 mest typiske træningsmetoder og beskrive fordele ved hver – samt kort illustrere hvordan de hver især kan skalere. Artiklen er tænkt til dig, der planlægger træning – ofte i forbindelse med udrulning af et nyt IT-værktøj.

Når du planlægger din træning så overvej følgende 3 træningsmetoder (og ja, der findes andre metoder eksempelvis sidemandsoplæring og ja, de enkelte metoder kan kombineres – men det må vi belyse en anden god gang). Lad os komme til sagen og gennemgå disse:

• ILT - der står for Instructor-Led Training
• VILT – der står for Virtual Intructor-Led Training (eksempelvis over Skype)
• E-læring, der er digital online træning i et LMS (Learning Management System)

Instructor Led Training (ILT)

ILT – Instructor Led Training omtales også også ”Klassisk Træning”, ”Classroom Training”; nogen kalder det endda ”konfrontationstræning”. Det er denne træningsform de fleste forbinder med træning; hvis der ikke nævnes et andet format eller metode.

ILT er kendetegnet ved at en underviser står i et fysisk lokale og underviser i den pågældende service, værktøj eller nye arbejdsproces. Styrken ved ILT er det nære og personlige samspil mellem underviser og deltagere; hvis der er én, der siger ”Jeg har forstået” men alt andet (kropssprog, mimik, øvelsesresultat) peger på noget andet – så kan den gode underviser fange kursisten og få vedkommende med igen på en god måde.

Her har deltageren mulighed for at stille spørgsmål og interagere med underviseren og hinanden. I dette rum kan undervisning i ”pensum” og rådgivning ift. deltagernes aktuelle hverdag og de udfordringer der er her, smelte sammen. Det er en stor styrke at det er muligt at tilpasse undervisningsforløbet løbende under selve undervisningsseancen, hvis deltagerne har brug for en anden tilgang eller få det samme forklaret på en anden måde.

Ulemperne ved denne træningsform er at det koster i ressourcer - både til instruktøren, men også i tabt arbejdsfortjeneste - og når underviseren er gået, hvem svarer så på spørgsmål og sikrer at det nye bliver en del af hverdagen?

Virtual Instructor Led Training (VILT)

Virtual Instructor Led Training er eksempelvis undervisning over Skype. Med denne undervisningsform sidder underviser og deltager på hver deres side af en skærm på forskellige lokationer. Fordelen ved denne undervisningsform kan være fleksibilitet. Underviseren kan undervise ”hjemmefra” og det samme kan alle deltagere. Her kan ”ressourcetrækket pr. deltager” være reduceret markant og der er gode muligheder for at skalere op; dvs. få rigtigt mange med. Og ja, så kan de enkelte sessioner optages og distribueres og genses efterfølgende – så i princippet er der ubegrænset forbrug af de enkelte sessioner.

Hvor der i klassisk træning (ILT) er gode interaktionsmuligheder, er de nok teknisk eller teoretisk tilstede her – men i praksis er der begrænset spørgelyst blandt eksempelvis 100 deltagere. Er mit spørgsmål mon relevant for alle? Jeg er sikkert dum, de andre har forstået det – så jeg spørger ikke!

Virtuel træning på denne måde kan skalere meget fint; men husk: De enkelte deltagere skal stadig rydde kalenderen i den tid selve træningen varer – dog spares der transportudgifter og en masse koordinering i praksis. Man kan komme langt for pengene her; men husk – det er svært at holde ”gamle” optagelser ajour – så i reglen mister de hurtigt værdi.

E-læring (LMS)

E-læring altså digital læring i et LMS kaldes også ”Self-paced learning” og det er der en god pointe i: Den enkelte deltagere kan se træningsmaterialet igen-og-igen i eget tempo og med en central platform kan materialet endda holdes ajour og således forblive relevant.

E-læring, kan bestå af mange forskellige elementer: tekstbidder underbygget af videosekvenser og muligheden for at afprøve sin forståelse gennem en quiz. Måske kan der også løses små og passende opgaver.

Styrken ved E-læring er at det er yderst skalerbart og kan distribueres til store grupper af deltagere. Desuden vil deltageren kunne følge forløbet når denne ønsker det (deraf ”self paced”). Nogen vil læse tekster.

Andre vil bare se en video. Nogen skal se videoen én gang; andre skal se den 8 gange før det sidder helt fast. Det essentielle her er at brugeren selv har kontrollen og kan tilpasse læring til eget behov og udgangspunkt.

I store organisationer med stor omsætning af medarbejdere er der hele tiden nye, der skal lære ”sådan gør vi”; hvordan klarer i den opgave? Her kan E-læring spille en stor rolle fordi det jo altid er tilgængeligt – og i starten af en ansættelse er den nye medarbejder tilmed meget motiveret for at lære nyt; hurtigt. Bare fyld på!

Nok kan E-læring skalere i ekstremt stor grad; men der er ikke den (nemme) direkte dialog med underviseren eller eksperten – dette skal tænkes ind på en anden måde. Måske en gruppe på Yammer eller lignende community. Det behøver ikke være en umulig opgave.

Skema over de 3 metoder:

Hvad der passer til den enkelte situation varierer, så brug blot skemaet som en rettesnor og prøv at kombinere forskellige metoder ift. jeres behov.

Skalering - Hvordan kan de enkelte metoder bruges i stor og lille skala

Jo flere der skal lære det samme, jo bedre kan det betale sig at levere godt og gennemarbejdet digitalt materiale. Kender du dine få nøglepersoner der skal ”omvendes” får at få en succes, så overvej om de kan tilbydes bedre træningsforhold end resten. Alle lærer forskelligt og nogle skal måske have en kombination af flere træningstilbud.

Vi håber at denne gennemgang og sammenligning af 3 træningsmetoder kan hjælpe jer med at planlægge jeres it-udrulninger og få jeres træning til at give jer det resultat der giver jer mest og bedst mulig træning for ressourcerne!