Glæden ved at få tingene til bare at køre
Det er et godt tegn, når en medarbejder vender tilbage til din virksomhed for tredje gang. Den positive atmosfære og gode balance mellem arbejdsliv og privatliv i Fellowmind er den primære årsag til, at hun er vendt tilbage, forklarer Suzanne Pijnacker, Senior Solution Architect i det hollandske team. "Det, jeg bedst kan lide ved Fellowmind, er den opmærksomhed, der er på mennesker. Jobbet kan til tider være udfordrende, men folk bliver ved med at interessere sig for hinanden og spørge, hvordan du har det. Og den balance, vi får mellem arbejde og fritid, passer mig perfekt. Jeg synes, at arbejde også skal være sjovt, og gode stunder med festligheder og sammenkomster er absolut en vigtig del af dit arbejdsliv.”
Kort sagt, en kvinde, der elsker at få tingene til at køre – det er Suzanne. ”Lad os komme i gang i stedet for bare at snakke. Og når man kan gøre det i et godt team af søde kollegaer, så giver det ekstra energi.”
At nyde det gode liv
Udover den tid, hun tilbringer med kunder, arbejde på kontoret eller på hjemmekontoret, kan du finde Suzanne mere end fem gange om ugen i stalden med sin springhest Olympus. En stor interesse, som hun har til fælles med sin yngste datter. Suzanne træner både spring og dressur og elsker at udforske skoven på hesteryg. Når hendes datter deltager i springkonkurrencer, kører Suzanne hestebilen og er med som træner på sidelinjen. Udover alle de udendørs aktiviteter elsker hun et godt glas portvin og nyder uden tvivl det gode liv.
”Min oplevelse i Fellowmind er, at man er en del af et stort fællesskab, der er opdelt i mindre grupper, som fokuserer på forskellige løsninger, som f.eks. Dynamics 365. Selvom vi specialiserer os i andre ting, deler hele Fellowmind-fællesskabet den samme vision om at få teknologi til at virke for mennesker. Som Senior Solution Architect er jeg ansvarlig for tekniske løsninger til kunder. Tænk på Dynamics 365-apps, Power Platform, integrationer med gamle eller nye systemer i klientlandskabet og alle mulige praktiske add-ons til dokumentopbevaring, forretningsregler osv."
Et perfekt eksempel på samarbejde
"På vores regelmæssige teknologimøder deler vi i vores team på 35 kolleger vores seneste viden om den teknologi, kundecases og projekter, vi arbejder på. Det er meget værdifuldt at vide, hvad ens kolleger arbejder med, og hvad der kan være relevant for mine kunder. Jeg kan give dig et eksempel for at illustrere, hvor fleksibelt dette samarbejde er. Da jeg havde en kunde med en udfordring i forbindelse med dokumentopbevaring, hørte jeg, at en af mine kollegaer netop var begyndt at udvikle en ny måde at opbevare dokumenter på. Så jeg undersøgte, om det ville passe til min kunde. Nu er de de første, der køber og bruger dette nye værktøj til at gemme dokumenter og vedhæftede filer der er knyttet til Dynamics 365."
”I hver eneste kundeproces lærer jeg noget nyt. Jeg var i flere år udstationeret i en af de store hollandske banker med et team af tekniske specialister. I løbet af de år blev jeg fortrolig med alle scrum og agile teknikker, som jeg stadig har gavn af på daglig basis. Et langsigtet projekt giver dig en nær forbindelse til dine kunder. Når din første opgave er afsluttet, får du ofte mulighed for at udvikle nye løsninger til kunderne, såsom at udvide og videreudvikle deres CRM-system. Og jeg ser cloud-migration som fremtiden for alle virksomheder, men vi er nødt til at hjælpe virksomheder med at forstå den brede vifte af muligheder, skyen tilbyder. Vi har fået så meget viden og erfaring, der gør os til en fantastisk partner, der kan støtter virksomheder i deres digitale omstilling.”
Flere kvinder i teamet, tak!
“Fellowmind er en gruppe af ligesindede, der fokuserer på samarbejde og på at lære af hinanden. Det eneste, jeg gerne ville forbedre, er at få flere kvinder med i teamet. Lad dig ikke skræmme af fordommen om, at IT er en mandeverden. Jeg håber, at jeg kan være en rollemodel for andre. Heldigvis ser jeg flere og flere entusiastiske unge kvinder inden for Fellowmind blive uddannet for at blive specialister inden for deres fagområder. Så hvis du leder efter en arbejdsgiver, der virkelig sætter mennesket i centrum, hvor både arbejde og spas er en del af din arbejdsdag, og hvor man ofte er opmærksomme på hinanden, så skal du ikke lede længere."