Fellowmind vinder plads på rammeaftale med Metroselskabet

Fellowmind skal i samarbejde med Trustworks og COWI understøtte og rådgive Metroselskabet på deres ambitiøse digitale dannelsesrejse.

Fellowmind er sammen med Trustworks og COWI blevet tildelt plads på rammeaftale inden for IT og digitalisering med Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. Det betyder, at vi over de kommende otte år skal være med til at understøtte og rådgive Metroselskabet på deres ambitiøse digitale rejse.

På rammeaftalen er det muligt at understøtte Metroselskabet i alt fra udarbejdelse af IT-strategier, projektledelse, afdækning af forretningsbehov, governance til udvikling af ny funktionalitet, tilpasninger, systemdrift samt udbud og arkitektur.

Vi glæder os til at hjælpe Metroselskabets og Hovedstadens Letbanes digitaliseringsprojekter med nye teknologier inden for vores kernekompetencer på Microsoft teknologi, herunder ikke mindst dokumenthåndtering, samarbejdsløsninger, udvikling og integrationer, cloud infrastruktur og sikkerhed.

Kontakt

Mikkel Aude
Executive Director, Denmark
+45 27 22 33 67
mikkel.aude@fellowmind.dk