Fem gode grunde til at gøre jeres virksomhed bæredygtig med det samme

Klimaforandringerne er ikke blot et hot emne på virksomheders dagsorden for tiden. EU-lovgivning vil kræve en reel indsats vedrørende bæredygtighed for mange virksomheder fra og med næste år, hvilket betyder, at forberedelserne bør starte lige nu. Det er dog ikke kun dårligt nyt – der er masser af fordele og forretningsmuligheder i at blive grøn og ren som virksomhed.

Sustainability blog post-hero.jpg

1. EU-taksonomien og direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering 

Den første grund er måske ikke den sjoveste, men den er utroligt vigtig. Den handler om EU's taksonomiforordning, der vil træde i kraft for regnskabsåret 2023. Ifølge den skal virksomheder med mere end 250 ansatte og/eller en omsætning på over 40 mio. EUR begynde at oplyse den del af deres aktiviteter, der kvalificeres som "miljømæssigt bæredygtige", og overholde de tre R'er: registrering, rapportering og reduktion.

Denne lov er blevet indført for at komme greenwashing til livs, og få den grønne omstilling til at blive mere udbredt, så vi kan opfylde målene i Paris-aftalen (om at reducere nettoudledningen af drivhusgasser (GHG) med mindst 55 % inden 2030, sammenlignet med niveauet i 1990), og så EU kan blive CO2-neutralt i 2050. Har I allerede forberedt jeres virksomhed til at overholde disse nye standarder?

Det at blive og være bæredygtig som virksomhed er meget mere end obligatorisk rapportering og overholdelse af lovgivningen. De fire andre grunde til, at I skal skifte til det grønnere græs, handler om at gribe muligheder og drage fordel af bæredygtige valg. Gør jer klar til nogle gode nyheder!

Har I brug for flere oplysninger om EU's krav til bæredygtighed? Kontakt vores ekspert Thuy Mai-Moulin.

2. Konkurrencen om de bedste kandidater 

Det at have bæredygtighed som en kerneværdi er afgørende for at tiltrække motiverede og dygtige kandidater. De fleste moderne medarbejdere, især den yngre generation, vil gerne have, at deres arbejdsplads træffer bæredygtige valg, og elsker virksomheder, som gør noget positivt for kommende tider og generationer.  

Sustainability blog post-image 1.jpg

3. Det brand, forbrugerne vil have 

Undersøgelser viser, at en stadigt større del af forbrugerne vælger produkter, der er gennemsigtige omkring CO2-aftrykket i hele livscyklussen. Der er også en stigende tendens inden for forbrugsvaner til, at forbrugerne er villige til at betale en højere pris for et produkt, der har en mindre skadelig miljøpåvirkning.

Så hvis en virksomhed forpligter sig til bæredygtighed og viser det over for forbrugerne, vil den med al sandsynlighed vinde større markedsandele og øge omsætningen.

4. Optimerede processer 

Bæredygtighed fungerer bedst, når det er en central del af driften. Mange optimeringsrelaterede og operationelle procesudviklingsaktiviteter kan også betragtes ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Optimering af effektivitet alene er ikke en bæredygtighedsaktivitet, hvis de samlede emissioner forbliver de samme.

Det gælder så om at finde måder at reducere materialeforbruget og vandforbruget på eller minimere brugen af skadelige kemikalier igennem procesudviklingen. Så bidrager vi nemlig også til bæredygtighed.

Sustainability blog post-image 3.jpg

5. Værdisætning af virksomheden og tiltrækning af investorer 

"Bæredygtighed" er ikke længere bare et buzzword for marketingafdelingen – det er faktisk blevet helt essentielt for virksomhederne i dag, uanset branche. Virksomheder, der lægger stor vægt på bæredygtighed, tiltrækker investorer og har vist sig at stige hurtigere i værdi end gennemsnittet. Sådanne fordele kan opnås gennem f.eks. adgang til kapital, kundetiltrækning og -tilfredshed, driftstilladelser og omkostningsbesparelser. Desuden har bæredygtighed også stigende indflydelse på udbuds- og RFP-processer som et resultat af det øgede fokus på bæredygtighedsfaktorer i forsyningskæderne. 

Ligeledes erklærede den prestigefyldte Business Roundtable-forening (BTR) for et par år siden, at den tid, hvor vækst blev skabt af hensyn til aktionærværdi, er forbi. Den nye tilgang lægger vægt på målet om at skabe værdi for kunder, medarbejdere og lokalsamfund. Det resulterede i, at de administrerende direktører for de 181 mest fremtrædende virksomheder i USA erklærede deres forpligtelse til at iværksætte aktiviteter, der lover at gavne f.eks.  medarbejderlønninger, investeringer i uddannelse, beskyttelse af miljøet, etisk praksis og støtte til lokalsamfundene. Et nyligt ultimativt eksempel på dette er outdoortøjfirmaet Patagonia, hvis grundlægger netop har doneret hele virksomheden, som har en værdi på 3 mia. USD, for at bekæmpe klimaforandringer.

Nu hvor I kender alle disse fordele (og kravene i lovgivningen), er der ingen grund til at udskyde jeres bæredygtighedsarbejde som virksomhed længere.

Hvis I vil vide mere om vores ambitioner om at hjælpe virksomheder med deres grønne omstilling, reducere deres CO2-aftryk og drage fordel af forretningsmulighederne ved at være en bidragsyder i samfundet, så læs vores nyhedsartikel om Fellowmind Center of Excellence for Sustainability.

Kontakt

Louise Ol-Ers
Group Sustainability Manager - Fellowmind Company
louise.ol-ers@fellowmind.se