Fors strømliner projekter med ny Dynamics 365 Project Operations løsning
Fellowmind har stået for implementeringen af projektstyringsplatformen Project Operations til Fors A/S, som skal sikre større overblik over projektporteføljen og effektivisere projektgennemførelsen.
Fors er et travlt forsyningsselskab i Vestsjælland med over 300 igangværende projekter, som indebærer blandt andet installation af fjernvarme, renovering af kloakker og vandledninger samt drift af renseanlæg. Komplekse anlægsprojekter, som kræver nøje planlægning og omfattende koordinering af ressourcer og som blev stadigt mere tidskrævende og udfordrende at bevare overblikket over.
Projektlederne blev glemt i processen
Fors havde tidligere implementeret Dynamics 365 som ERP-system, hvilket var til stor gavn for økonomiafdelingen, men det bidrog ikke nok til projektstyringen. Projektlederne i Fors skulle stadig bruge meget tid på at forholde sig til og opdatere diverse Excel-ark med ny information til ledelsen.
Med den nye implementering er der også låst flere funktioner op i Dynamics 365, som projektlederne nu nemmere kan tilgå.
“Nu her, er der blevet sat strøm til flere processer i Dynamics 365. De to systemer snakker sammen, hvilket gør det hurtigere at tilgå information, da man ikke skifter frem og tilbage mellem systemer. Med denne implementering var det vigtigt for mig som projektchef at finde et system, der hjalp mine projektledere og gjorde deres hverdag nemmere. Det synes jeg Project Operations-systemet kan gøre ved blandt andet at skabe overblik,” tilføjer Søren Baungaard Sørensen.