Har du samme udfordringer med den hybride arbejdsplads som andre HR-ansvarlige?
Overalt i verden adresserer HR-ansvarlige de nye udfordringer. Den hybride måde at arbejde på tilfredsstiller uden tvivl især yngre generationers udtalte behov for fleksibilitet. Men skiftende arbejdssteder kommer med en pris.
Microsofts 2022 Work Trend Index sætter ord på de globale panderynker. Den største udfordring i fjern- og hybridarbejde er relationsopbygning, mener 43% af HR-lederne på globalt plan. Det tomrum, der er opstået, da der blev længere mellem de bemandede skriveborde, og køen ved kaffemaskinen skrumpede, må erstattes af noget andet.
De sociale relationer har generelt fået et skud for boven. Samtidig er der opstået et kommunikationsproblem, der er så stort, at 38% af de ansatte er i tvivl om, hvornår de skal møde ind på kontoret. Læg dertil, at mange ikke føler sig inkluderet i møder.
Det, at man nærmest kunne fornemme, hvordan ens arbejde bidrog til helheden, og man lige kunne holde et uformelt møde på gangen, eller falde i snak på tværs af afdelinger i kantinen, er blevet afløst af en lidt mere uoverskuelig situation og ikke så involverende og transparent hverdag.
Se resultatet af den undersøgelse vi netop har gennemført blandt HR-ansvarlige fra danske virksomheder.
Download rapporten