NIRAS A/S skaber fornyet indsigt i forretningen med Microsoft Fabric
For at opnå bedre indsigt i forretningen og forudse fremtidige hændelser, etablerer Rådgivende ingeniører NIRAS A/S ny Microsoft Fabric baseret dataplatform.
NIRAS A/S ønsker at være frontløber også når det kommer til anvendelsen af digital teknologi. Således har NIRAS A/S også været ihærdige med at undersøge mulighederne for at styrke deres datakapaciteter og indsigter med Microsoft Fabric.
Derfor deltog Project Director Sarah Arndt Christensen og to af hendes kollegaer fra NIRAS A/S i Fellowminds Fabric Labs hos Microsoft, hvor de lærte om funktionerne og fordelene ved Microsoft Fabric. På den måde fik de hurtigt klarhed over, hvordan Fabric ville kunne hjælpe NIRAS A/S med at nå deres mål.
Efter deltagelsen har NIRAS A/S besluttet at starte deres Fabric-rejse sammen med Fellowmind, som har hjulpet med implementering og udvikling af platformen. Fellowmind har bistået NIRAS A/S med at indlæse diverse datakilder til Fabric og med bedste praksis inden for dataadministration og design af en dataplatform.