NNE skaber en forbundet virksomhed med sammenhængende Microsoft cloud løsninger
NNE flytter forretningsapplikationer i skyen og skaber en langt mere forbundet organisation med klare produktivitetsforbedringer til følge.
NNE (Novo Nordisk Engineering) har erstattet deres gamle on-prem Dynamics CRM-løsning med en ny cloud baseret Dynamics 365 version og har i samme ombæring udskiftet det underliggende dokumenthåndteringssystem med en standard SharePoint Online løsning.
Hele projektet tog afsæt i, at det gamle dokumenthåndteringssystem til håndtering af tilbudsdokumenter, kontrakter mm., som i sin tid var blevet tilpasset til NNEs særlige behov, trængte til en opgradering. Dels fordi løsningen kørte på utidssvarende infrastruktur og dels var blevet så specialtilrettet, at det var tungt og besværligt både at anvende og tilpasse nye behov.
Tiden var således kommet til at modernisere, og NNE valgte at gå cloud-vejen og dermed også i retning af en mere standardiseret løsning i SharePoint Online. NNE havde allerede en projektstyringsløsning kørende i SharePoint Online leveret af Fellowmind.
Nemmere at få fat i data
NNE har fået en integreret løsning, hvor data er lettere tilgængelige og forbundet på tværs af de forskellige forretningsapplikationer.
”Det er nemmere at få fat i data. Det er nemmere at binde CRM-data sammen med vores nye projektstyringsværktøj, som også kører i Microsoft 365. Det bliver også nemmere at køre sammen med andre ting, vi også laver på Azure platformen”, siger Martin Poulsen.