Fellowmind Danmark overtager IT-driften hos Sankt Lukas Stiftelsen
Fellowmind Danmark har vundet et udbud fra Sankt Lukas Stiftelsen og skal dermed varetage IT-driften for organisationen over en 4-årig periode.
Sankt Lukas Stiftelsen er en moderne sundheds- og velfærdsaktør, hvis aktiviteter blandt andet omfatter hospice og aflastningstilbud for alvorligt syge voksne, børn og unge, et plejehjem, et specialkrisecenter, en integreret daginstitution, kurser for sundhedsprofessionelle samt kursusvirksomhed ved Refugium Smidstrup Strand.
Fellowmind har vundet udbuddet af driftsovertagelse af Sankt Lukas Stiftelsens eksisterende IT-miljø. Kontrakten omhandler blandt andet serverdrift, levering, installation og konfiguration af LAN samt netværksdrift, arbejdspladser i form af pc’er såvel som brugersupport- og administration. Derudover skal Fellowmind bistå med Sankt Lukas Stiftelsens kommende cloud-transition fra deres nuværende on premise miljø løsning til Microsoft Azure.
Sankt Lukas Stiftelsen valgte Fellowmind som partner på baggrund af Fellowminds pålidelige, sikre og stabile IT-drift, tilbud om innovative tilgange til IT-drift og mulighed for at kunne implementere bæredygtige løsninger.
Managed Services til fortsat digital udvikling
Hos Fellowmind ser vi frem til at bistå Sankt Lukas Stiftelsen med administrationen af deres IT-drift, gennem vores Managed Services ydelser, der konstant holder vores kunder driftsklare og up to date med løbende forbedringer.
”Vi glæder os til at varetage IT-driften for Sankt Lukas Stiftelsen, hvis medarbejdere og frivillige udfører en vigtig samfundsmæssig opgave. Som organisation er de ambitiøse og meget lydhøre over for nye idéer og anbefalinger, så det bliver en fornøjelse at påbegynde samarbejdet og understøtte dem i deres digitale udvikling”, fortæller Bo Grandahl, Sales Executive for Managed Services hos Fellowmind om det kommende samarbejde.