LEMAN

LEMANs intranet er for medarbejderne

Den globale transport- og logistik virksomhed LEMAN har lanceret nyt intranet til alle virksomhedens 700 medarbejdere. Her kan de samarbejde på tværs af lokationer og roller.

  • Antal medarbejdere

    +700
  • Industri

    Trade and Logistics

Udfordring LEMAN havde et intranet baseret på standard SharePoint med udelukkende top-down kommunikation fra hovedkontoret.
Teknologi IntraActive Intranet
Resultat Det nye intranet tilhører medarbejderne og føles relevant hvor end man er lokaliseret.

Tidligere havde LEMAN et intranet baseret på standard SharePoint. Det tillod udelukkende top-down kommunikation fra hovedkontoret i Greve. Herudover var det ikke tilgængeligt for lagermedarbejderne i LEMAN, som ikke har daglig adgang til en computer. Der blev ligefrem sagt om det gamle intranet, at det var installeret, ikke implementeret. Derfor var LEMANs ønske for deres nye intranet at skabe en platform, hvor alle medarbejdere kunne deltage og føle ejerskab.

Et levende community til kunderne

Virksomheden vidste, at de ville have en ekstern leverandør. Det gamle intranet var bygget af tidligere ansatte, og efter de forlod LEMAN, kunne man ikke længere udvide løsningen. Teknologivalget til det nye intranet faldt derfor på IntraActive Intranet, særligt pga. produktets store fokus på brugervenlighed og medarbejderdrevet indhold. Samtidig er IntraActive Mobile App en stor fordel for LEMAN, da den kan bruges til at nå de medarbejdere, som ikke sidder ved computer til daglig. For LEMAN var det et yderligere plus, at IntraActive Intranet har et levende community blandt kunderne. Hvis man søger hjælp, har vi et guidesite med vejledninger til alle moduler, og hvis man har produktønsker, har vi et Yammer netværk, hvor der er aktiv dialog mellem vores kunder og produktteam.

Medarbejdernes eget intranet

Det nye intranet har fået navnet OurLEMAN, og det er ikke bare en tom floskel. Intranettet skal tilhøre medarbejderne og føles relevant, hvad end man sidder på det amerikanske kontor i Milwaukee eller befinder sig i Nuuk på Grønland. Derfor inddrog projektet flere medarbejderrepræsentanter på tværs af landene, som kunne komme med deres ønsker til det nye intranet. Der er herudover etableret flere redaktørfora til de forskellige kommunikationskanaler, som det nye intranet tæller. Faktisk er der 10 forskellige kanaler. Fra Corporate News om fx det nye branch kontor i Stavanger, til lokale afdelingsnyheder om glemte nøgler.

Forankring i organisationen

Hvor det gamle intranet manglede en ordentlig forankring i organisationen, har medarbejderne allerede taget godt imod den nye løsning. Foruden alt det nye indhold, har LEMAN valgt at bibeholde elementer fra det gamle intranet, som både virker og skaber genkendelighed. Herudover er designet holdt i organisationens blå og røde farver, og målretning sikrer, at indholdet er relevant og vedkommende.

Vores brugere er meget glade for deres nye intranet. Vi ser et stort engagement på løsningen, selvom den stadig er ny. Der bliver liket og kommenteret på livet løs.

Birgitte Hansson Group Marketing and Communication Director, LEMAN

Kontakt

Peter Gøtterup
Director, Products
+45 41 72 32 04
peter.goetterup@fellowmind.dk